#471 – ”SILLE MARIE”
2 Juli 2021 blev der indgået kontrakt mellem Sille Marie AS og Karstensens Skibsværft A/S om bygning af en ny 65,90 m Trawler.
Nybygningen er nu færdiggjort og overleveret til Rederiet. Der afholdes dåbsceremoni Lørdag 12 August 2023 i Kristiansand.
Sille Marie AS er ejet af Carl Aamodt og familien Salthaug fra Søgne i Norge. Rederiet blev etableret i 2015. Dette fartøj er Rederiets første nybygning, og skal afløse tidligere ”Sille Marie”, som blev indkøbt fra Sverige i 2015, og som nu er solgt tilbage til Sverige. Rederiet ledes af Carl Aamodt i samarbejde med skipper Bastian Salthaug, Yngvar Salthaug og maskinchef Tobias Salthaug.
Rederiet driver med kombineret trawlfiskeri, dels pelagisk efter sild og makrel og dels efter industrifisk kombineret med konsumfisk/hvidfisk. Det nye fartøj skal drives efter samme principper.
Samarbejdet mellem Rederi og Værft er relativt nyt, startende med vedligeholdelsesarbejder på eksisterende Sille Marie i 2020.
Karstensens Skibsværft glæder sig over den tillid Carl Aamodt og Salthaug familien udviser med denne ordre.
I lighed med de øvrige skibe som Værftet har under bygning til redere i Norge, Skotland, Sverige, Færøerne og Island, er også nye ”Sille Marie” af eget design.
Efter leveringen af nye ”Sille Marie”, så har Karstensens Skibsværft i alt 19 fiskefartøjer i ordrebogen for levering i løbet af de kommende 3 år.
Det nye fartøjet er et topmoderne kombifartøj, indrettet for fiskeri efter såvel pelagisk- som demersal konsumfisk med alt indenfor det nyeste af maskineri, udstyr og udrustningen.
Den grønne profil er i høj grad varetaget i form af praktiske og effektive løsninger. Under hele design- og specifikationsprocessen har der været meget stort fokus skibets driftsprofil og optimering af brændstofforbrug og dermed reduceret udslip.
Specielt skrogets udformning og integration med en stor, langsomgående propeller har været genstand for megen undersøgelse og optimering, i tæt samarbejde med leverandøren af fremdrivningsanlægget.
I tillæg er fartøjet udrustet med en batteripakke, som vil optimere forbrug ved peakshaving samt give ekstra strøm i kritiske driftskonditioner.
Fartøjet er også udrustet med elektriske wincher med regenerering til batteripakken, elektrisk fiskepumpe, varmegenvinding fra alle motorer, LED belysning overalt samt en række andre tiltag for at sikre lavet mulige energiforbrug.
Skroget er bygget i stål med to gennemgående dæk, hoveddæk og shelterdæk samt bak- og bådedæk med dækshus. Styrehus, dækshus, skorsten samt for- og agtermast er bygget i aluminium. Skroget er bygget på rundspant, med spejl og lodret bov og indbygget bulb. Agterskibet er udført med knæklinie/bulbstævn og skeg for plads for stor propeller.
Under hoveddæk er skroget inddelt i følgende vandtætte rum: Forepeak, thruster/sonarrum, højtanke for brændolie, RSW-last sektion med centralt RSW-pumpe-/manifold rum, maskinrum med hovedmotor koblet til reduktionsgear med propeller i dyse og sidepropeller. Helt agter agterpeak med tanke.
Hoveddæk er indrettet med: Forepeak, elektronikrum, vakuum pumperum, RSW-last trunk sektion med centrale rum for vakuum-tanke hhv RSW-kølemaskineri. Agten for dette maskinværksted og indretning SB. Tavlerum BB og i center kontrolrum med kombineret stores (1) og hydraulikrum SB. Helt agter netstorestanke og styremaskine-/storesrum samt batterirum BB. Indretning med 2 dobbelt maskinchefslukaf med toilet/bad samt vaskeri, trimrum og gang/trappe.
På shelterdæk er der indrettet: Stores i forepeak, maskinrum for havnegenerator (DG3) og storesrum. Agten for skod fabriksdæk og agten for dette lukket lastedæk, med dækshus/afsilingskasse samt luger til de 8 RSW-tanke. Fuld bredde overbygning agtenfor luger, trawlværksted/stores BB samt udstødnings- og ventilationsskakte BB samt indretning SB.
Indretning i overbygning: 5 dobbelte mandskabs lukafer og hospital alle med eget bad/toilet, omklædningsrum/kaffebar med fælles toilet, olietøjsrum samt gange og trapper. Ved at placere indretningen længst muligt væk fra propelleren og øvrige støjkilder, dannes et godt grundlag for en støjsvag indretning. Udover selve placeringen er der regnet med en række konstruktive tiltag mht støjisolering, der også er stærkt medvirkende til at skabe et lavt støjniveau.
Agten for overbygning trawldæk med i alt 4 nettromler, arrangeret side-om-side / vandfalds opstilling, med forreste underspolede. På spejl er der indbygget 2 hydrauliske hækporte og 2 x 3 stk hydrauliske styrestænger.
Forreste del af bakdæk er hævet over bak-/bådedæksniveau. På bakdæk er monteret ankerwinch i hus under formast samt fortøjningsudrustning. Agten/under for dette rulledæmpertank. Bakdæk forløber agterover som vandtæt til bådedæk. Ligeledes på bak-/bådedæksniveau er hoveddækskran monteret.
På bådedæk, foran midtskibs, er der dækshus i center med indebygget afsilingskasse-/dæk i forreste del og indretning i agterste.
Indretning i dækshus med: Dagrum, messe, kabys med proviantrum (og separate køle-fryserum) samt gange og trapper. I separat opbygning helt mod BB er der indrettet ventilationsrum til maskinrum og hydraulikrum. Agten for dækshus, på bådedæk, er der monteret 3 stk trawlwincher samt skorsten. Agter på bådedæk er der 2 stk endefrelserwincher samt fiskepumpe-stationer SB og BB. Trawlgalge med ophæng for 3 trawl- og 2 frelserblokke helt agter.
Styrehus, med nedsænket fælles toilet, er placeret på brodæk og har 360° sigt.
Alt som vist på generalarrangement.
Designfilosofien bag hoved-/hjælpemotor konstellationen er som følger:
Fartøjet er udrustet med 2920 kW hovedmotor og 1650 kW akselgenerator.
For yderligere strømforsyning forsynes fartøjet med 2 stk diesel-generatoranlæg, hver på 565 ekW. Det elektriske system opbygges med mulighed for paralleldrift af de 2 diesel-generatorer. Endvidere forsynes el-anlægget med et Power-Management-System (PMS) som administrerer kraftforbrug og automatisk opstart af diesel generatorerne.
Endvidere er der monteret UPS/clean power for 230V, således skibets frekvens kan flyde mellem 50 og 60 Hz. Dette giver mulighed for at reducere hovedmotorens omdrejningstal med 17%.
Der er monteret komplet 622 kWh batteripakke, for strømforsyning i begrænsede tidsrum, men også for peak-shaving.
HOVEDDIMENSIONER
Længde overalt ……....................................65,90 m
Længde mellem PP ……………....................58,80 m
Bredde moulded .............................................14,00 m
Største bredde ………………………………15,50 m
Dybde shelterdæk ................................….......8,00 m
Dybde hoveddæk ...............................….........5,50 m
Scantling dybgang …………….……………7,50 m
Kilde: Pressemelding Verftet
"Sille Marie"
Alle foto: via verftet