#493 – ”SÆBJØRN”
Rederiet Sæbjørn AS har bestilt en ny 69,99 m kombineret snurper / trawler hos Karstensens
Skibsværft A/S. Fartøjet skal leveres September 2027.
Rederiet blev etableret i 1957 af Knut Sævik. I alle årene har rederiet haft base i Vartdal, som har stolte traditioner inden for fiskeri. ”Sæbjørn” er nu eneste havgående fiskefartøj hjemhørende i Vartdal.
I dag ejes rederiet af anden og tredje generation i form af Inger Marte Sævik, Bente K Sævik, Inger Mari Vik, Knut Arne Vik og Kjell Sævik. Kjell Sævik var i mange år skipper på ”Sæbjørn”, et job som i dag varetages af Knut Arne Vik. Fjerde generation er for øvrigt også aktive i rederiet.
Nuværende ”Sæbjørn” blev overtaget af Rederiet som nybygning fra Eidsvik Skipsbyggeri i 1996, som første i en større fornyelse af den norske ringnotflåde. ”Sæbjørn” har således tjent rederiet godt og trofast i næsten 30 år, og en fornyelse er derfor passende.
Rederiet driver med kombineret trawl- og notfiskeri, hvor trawlfiskeriet primært består af blåhvilling (norsk: Kolmule) fiskeri vest af Irland. Øvrig fiskeri efter primært sild og makrel drives med not. Det nye fartøj skal drives efter samme principper.
Dette er første gang rederiet og værft arbejder sammen. Begge parter har dog haft en god og konstruktiv fase forinden kontraktindgåelsen, og ser frem til at arbejde sammen på dette spændende projekt.
Karstensens Skibsværft er ydmyge og glade for den loyalitet og tillid Sæbjørn AS, udviser ved at kontrahere deres nye skib i Skagen.
Dygtige og loyale medarbejdere, på alle niveauer, som sætter en ære i at levere et godt produkt, og have god dialog med kunderne, er et kendetegn for Karstensens Skibsværft.
Det samlede nybygningskoncept, er af Rederiet, vurderet som både økonomisk og ikke mindst teknisk særdeles attraktivt. Ligeledes har det været Rederiet magtpåliggende at have fuld indflydelse i hele designfasen, således projektet vil blive skræddersyet nøjagtig til de ønsker og krav, som Rederiet har. Nye ”Sæbjørn” vil blive tilnærmet søsterskib til KS #488 ”Leinebjørn”, derved vil begge rederier og værftet få en god synergi og god sparring.
Design, indretning og arrangementer er blevet til i et meget nært samarbejde mellem Rederi og Værft. Der er lagt speciel megen vægt på at optimere arbejdsforhold, sikkerhed og komfort for besætningen.
I lighed med de øvrige pelagiske fartøjer som Værftet har under bygning til redere i Island, Færøerne, Skotland og Norge, er også nye ”Sæbjørn” af værftets eget design. Skroget skal bygges hos Karstensen Shipyard Poland.
En række leverandører bliver i disse dage udvalgt, alle ud fra kriterier som bæredygtighed, energioptimering, innovation, kvalitet og driftssikkerhed.
Det komplette skibsdesign, herunder også fremdrivningsanlægget er nøje vurderet og beregnet på basis af Rederiets driftsprofil. I overensstemmelse med ønsket om at udføre et bæredygtigt fiskeri med minimal NOX/CO2 udledning pr kg fanget fisk, og dermed optimerede udgifter til brændstof, så er der valgt en hovedmotor på 3600 kW sammen med en stor, sagtegående propeller med diameter på 4500 mm.
Hovedmotoren skal leveres af Bergen Engines mens gear og propelleranlæg skal leveres af ligeledes norske Brunvoll.
Fartøjets hoveddimensioner:
Længde overalt 69,99 m
Bredde moulded 14,80 m
Største bredde 15,50 m
Dybde shelterdæk 8,30 m
Lastekapacitet, RSW-tanke 1955 m3
Øvrig teknisk data:
Hovedmotoranlæg Bergen Engines
Gear-propelleranlæg Brunvoll Volda
Hjælpemaskineri Scania, 3 x 600 kW
Sidepropellere 2 x Brunvoll, 950 kW
Kilde: Pressemelding
"Sæbjørn"
Alle illustrasjoner: Karstensens Skibsværft